onsdag den 22. juli 2009

Ugens kronik - Hvad må kvinder veje?

I tirsdags var der et nyhedsindslag om hvordan flere og flere især unge piger, føler sig overvægtige. Det var Berlingske tidende, der havde lavet undersøgelsen, og den viste at 60 % af de 15-20 årige, følte sig overvægtige, selvom kun ca. 14 % af af samme gruppe reelt er for tykke.

Jeg forestiller mig, at størstedelen af de 60 % er piger. Vi taler altså om en stor gruppe normaltvægtige piger, der føler at deres krop er forkert. Og hvor søren mon de får den idé fra? For os der følger bare en anelse med i modebilledet og celeb-verdenen, kommer dette næppe som en overraskelse. I flere år har det været reglen snare end undtagelsen, at de piger der blev hyldet for deres skønhed og stil, var ultra-tynde. Og mange af de store celebs har endda stræbt mod det såkaldte size zero ideal, dvs det der svarer til en dansk størrelse 30!
Hver uge kan man følge dem på forsiden af diverse magaziner: Victoria Beckam, Rachel Zoe, Lindsay Lohan, Keira Knightley, Kelly Ripa ja selv mit eget styleicon Nicole Richie var med på vognen, indtil hun blev gravid med sit første barn.

På reklamesøjlerne ser vi også pigerne; De er altid perfekte, tynde alle de rigtige steder, og de har ikke appelsinhud, bumser, løs hud på overarmene og sul på maven. Vi er så vant til de retoucherede billeder i reklamerne, og på tv at vi åbenbart tror, at kvinder skal være perfekte. Kvinder må ikke have rynker, må ikke tage på efter en fødsel (så skal hun i hvertfald tabe vægten, så snart barnet har forladt livmoderen), må absolut ikke have appelsinhud, eller have en krop der ikke er toptunet alle vegne. Og ud af alle disse ting, er det vi noglelunde kan kontrollere, vores vægt. Så skulle vi også være nogle skarn, hvis ikke vi tog os sammen, og lige fik smidt de sidste kg, ikke? Resultatet er, at jeg næppe kender en kvinde, der er tilfreds med sin krop og sin vægt.

Hvem bærer så ansvaret? Det mener jeg stadig medierne, modeindustrien og reklamefirmaerne (der åbenbart kronisk styres af umodne drengerøve, der stædigt fastholder, at en mager, storbarmet kvinde, med åbne læber og spredte ben, er den bedste måde at sælge CultShaker på). Og de kan komme med nok så mange dårlige undskyldninger og bortforklaringer, men så længe kvinder retoucheres tyndere på forside-covers, og så længe man vælger at hylde tydeligt undervægtige celebs som stilikoner, så vil piger identificere sig med dette kvindebillede. Så enkelt er det bare.

Jeg kan dog ikke slippe dette emne, før jeg har taget fat på dig, der læser denne blog, og på mig selv naturligvis. For vi har også en magt, som vi kan bruge, for at komme problematikken til livs. Hvis du ser en undervægtig model, i det modeblad du har købt, så klag til redaktøren. Tru med at droppe bladet, hvis ikke de bruger normaltvægtige piger. Og lad ikke din 14 årige pige selv fortolke billederne af size zero celeben på forsiden af Kig Ind. Tal med hende om, at denne celeb ikke skal ses op til og ikke er et ideal rent kropsmæssigt. Og husk selv på, at vi kvinder ikke skal tvinges til at se ud på den ene eller den anden måde, for at være gode nok. Det er i forevejen os, der tager de lange uddannelser, og os der som regel har styr på, hvordan livet skal leves. Så er det da helt forkert, at vi stadig bliver bedømt på, om vores krop passer ned i den perfekte Lolita-støbeform:)


6 kommentarer:

  1. Thumbs up!
    Da jeg begyndte at tage meget på her for nogle år siden pga noget medicin og min manglende evne til at indse at jeg ikke kunne blive ved med at spise som jeg havde gjort før i tiden, var jeg til at starte med heeelt nede.
    Efter et stykke tid indså jeg at hvis jeg blev ved med at bekymre mig om hvad andre sagde og mente, ville jeg knække helt.
    Og da jeg holdt op med at bekymre mig om andre, gik det op for mig at på trods af alle min krops fejler og mangler, så er jeg slet ikke utilfreds med den :)
    Jeg har aldrig været så glad for min krop som nu, jeg har aldrig hvilet så meget i mig selv som nu, efter at jeg har stoppet med at bekymre mig om alle andre...

    SvarSlet
  2. Nemlig, de fleste af os, får det meget bedre med os selv, når vi accepterer de ekstra kg, i stedet for konstant at forsøge at tabe de sidste kg.

    Susie

    SvarSlet
  3. Hvor er det pudsigt dette indlæg... I går skulle jeg have nye jeans, og jeg skulle have en størrelse 25 i acne, som sidder halv løst på maven, men stadig stod jeg i ti minutter hjemme og tænkte dårlige tanker om størrelsen på mine lår. Og jeg bliver stoppet på gaden stort set hver dag og spurgt hvilket bureau jeg er hos, og at jeg ligner Lykke May. - Men jeg mærker eller følger det ikke.

    Tak for dit indlæg, jeg har netop taget mig en fransk brødsmad med pålægschokolade.

    SvarSlet
  4. Amen. Forbandet godt indlæg

    SvarSlet
  5. Hvor er det skønt at høre jeres tilbagemeldinger:). Jeg var lidt i tvivl, om I bloglæsere gad læse mine skriblerier, så mange tak:)

    Knus,
    Susie

    SvarSlet