onsdag den 15. juli 2009

Dagens outfit

I dag var jeg så heldig at tilbringe dagen med Frisøren, en gammel klassekammerat. Han og jeg tilbragte 9 år sammen i folkeskolen, mistede kontakten bagefter, og genfandt den for et års tid siden gennem Facebook. Det var dog først i dag, vi fik taget os sammen til at få mødtes. Og hvad bedre for en frisør og en blogger at lave, end at shoppe? Så vi tog en helt banal Strøgtur, hvor vi nød det skønne sommervejr. Jeg fik ikke rigtig købte noget, men jeg var SÅ tæt på at købe en lille Chanel pung, der var sat ned til 2000 kr. Det eneste der stoppede mig, var frøken fornuft, der som hos mange andre, bor over min venstre skulder, og som ofte taler ind i mit øre. I dag blev hun ved med at sige: "Jamen, er den ikke for lille til at være en pung (det var vist egentlig en nøglepung)? Bliver du nu også glad for den, eller skulle du ikke hellere købe en større og billigere?" Jeg siger ikke, at hun helt har fået mig overbevist, men hun har måske en pointe...

























I dagens anledning havde jeg min nylavet shredded t-shirt på, et par jeans og mine orange Pedro Garcia flats. Jeg havde også mit CC Skye armbånd og en H&M halskæde på. Afslappet og fuldstændig Susie:)


Ingen kommentarer:

Send en kommentar