Ditte og Merete fra Velvet Snow kører pt. en konkurrence, hvor den læser der styler en Michelle Chang halskæde på den mest inspirerende måde, rent faktisk vinder en af kæderne. Så jeg vil da gøre et forsøg:
Jeg ville tage udgangspunkt i ripped skinnys. Only har nogle skønne ripped denim leggins, som jeg før har skrevet om her. Så kan man gå to veje; Enten kan man blive i den rå genre og vælge en vintage Guns n' Roses t-shirt (fik jeg nævnt at jeg var KÆMPE Guns n' Roses fan da jeg var teenager?), eller man kan spille på kontraster og vælge den smukke, hvide, lette Only top. Jeg tror, kæden vil gøre sig godt til begge valg. Af smykker ville jeg blive i guldafdelingen. Jeg ville vælge en slange overarms-ring, vintage-agtige ringe med farvestrålende sten, og så bløde looket op med de skønne liberty armbånd som jeg har skrevet om her. Som afslutning ville jeg vælge et par fede sko. Hvis jeg havde valget mellem hvilken som helst, ville jeg helt klart vælge slangeskinds Louboutin. De giver lige looket et ekstra lækkerhed.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar