tirsdag den 12. maj 2009

Det jeg skulle have haft taget på....

Vi kender vist alle det at have en dårlig hårdag, men kender I også det at have en dårlig tøjdag? Hvor man ikke får gennemtænkt, heeelt hvad man tager på, eller blot falder tilbage i gammelkendte rutiner? Sådan en dag havde jeg i går.Der faldt jeg tilbage til en gammelkendt rutine.
I de sidste par månder har jeg arbejdet på at få en mere ensrettet stil, men kan mærke, at det stadig ikke falder mig helt naturligt. Generelt har jeg med hård hånd fjernet alt det fra mit skab, der ikke passede ind i den stil. Men måske skal jeg fjerne en genstand mere. Før i tiden har jeg gået en del i capribukser - dem der går lidt ud for neden. De er super behagelige og ser altid pæne ud. Men måske for pænt? I går endte jeg med dette outfit.

Hmm meget pænt og meget kedeligt. Og når jeg så er 155 cm høj med brede hofter, så gør sættet absolut INTET for min krop. De lilla Lanvin flats og toppen er helt i tråd med min nye stil. Men jeg burde  have udskiftet de beige capri'er med fx et par sorte lange bukser med brede ben. Og så skulle der være mere smæk på tilbehøret. Det kunne fx være "guld" halsbåndet fra H&M og armbåndet fra CC Skye. Så nu overvejer jeg om jeg overhovedet burde have capribukser i mit skab. Tror de ryger ud!

3 kommentarer:

  1. Hejsa,
    jeg har fulgt lidt med i din blog på det sidste og jeg synes det er en dejlig uhøjtidelig måde du skriver på. Mange ting kan jeg selv grine af og nikke genkendende til. Bla. det med højden m.m. Og velkommen til forstaden. Min mand og jeg er selv flyttet ud på "landet" faktisk ikke så langt væk fra Herlev... måske vi en dag støder ind på hinanden:-)
    /Chau

    SvarSlet
  2. Hej Chau, det kunne da være hyggeligt at støde på hinanden en dag:). Og mange tak for dine fine ord. Som ny blogger er det altid rart at få lid feedback på mine indlæg:))

    Susie

    SvarSlet
  3. Hej Susie,
    Det var så lidt. Jeg er selv også ny i blogland, så kender godt det med feedback.
    /Chau

    SvarSlet