Overskriften siger sådan set det hele; Jeg føler mig som Bambi på glatis. Jeg er inde på min blog, for første gang i flere måneder, og sidder nu endda da og sætter bogstaver sammen til sætninger, der skal blive til et blogindlæg. Det føles, som da jeg lige var begyndt at blogge. Sjovt som et velkendt medie, kan blive så fremmede. Men jeg må også indrømme, at jeg har begravet bloggen langt tilbage i min bevidsthed. Jeg har simpelthen ikke orket den. Nej, det er ikke helt korrekt! Jeg har ikke orket at beskæftige mig med bloggen, af alle de årsager som gjorde at jeg begyndte at blogge i sin tid. Jeg manglede et legerum, et sted hvor jeg kunne være overfladisk og ikke beskæftige mig med de store ting i livet. For i Blogland, kan livet være utroligt enkelt. Har man en modeblog, så handler livet om mode. Og det var en rar afveksling, fra mit "rigtige" liv, der gik op i studier og de store spørgsmål i livet. Men da min mand og jeg blev ramt at ufrivillig barnløshed, og måtte igennem en opslidende behandling, så orkede jeg ikke, at beskæftige mig med overfladiske ting. Alt har være store følelser og ditto nedtur. Vi er stadig ikke gravide, men vi er optimistiske og regner stærkt med at miraklet kommer i det nye år. Og jeg har de sidste måneder savnet min blog. Jeg har bare ikke rigtig turde begynde igen, fordi jeg netop følte mig så fremmedgjort fra Blogland. Jeg aner ikke så meget om, hvad der er sket hos jer, og er på nogle områder igen total nybegynder. Men nu skal det være, og om lidt trykker jeg på "udgiv indlæg"-knappen.
No way back:D
