Jeg læste dette indlæg af Anne Sophia Hermansen, der ærligt talt gjorde mig vred. Hun tilhører måske en samfundsgruppe, der har være overordenligt priviligeret, og som aldrig har oplevet at møde kritik pga sit køn. Men jeg syntes personligt, at kvinder mødes med en kritik, der formuleres som en forventning om at vi lever op til nogle standarder både seksuelt og kropsligt, som man slet ikke forventer af mænd. Derfor lavede jeg flg. svar:
Et interessant synspunkt, at kvinder står uden for kritik. Jeg befinder mig en del i modeblogsfæren, og oplever dermed hvor svært unge kvinder har det med deres selvbillede. De er aldrig tynde nok, kloge nok eller søde nok. Og de har utrolig svært ved at sætte grænser overfor især deres kærester. For de er så usikre på, om de nu kan tillade sig det. Vil det, at de siger fra betyde, at kæresten forlader dem, til fordel for en tyndere, sødere pige?
Måske er kritikken af kvinder ikke verbaliseret, på samme måde som satiren overfor mænds fejl. Men den ligger der konstant. Når en avis igen og igen viser billeder af kvindelige berømtheder, der har været så dygtige at tabe sig til en størrelse 32 blot 6 uger efter deres fødsel, så sender det et signal. Og en kritik af de kvinder der ikke gør det samme. Når piger på store reklamesøjler kan se retoucherede, storbarmede kvinder, hvor kun kønnet og brystvorterne er dækket, så er det et signal. Og en kritik af de piger, der ikke konstant er våde og villige. Når man kan læse, at kvinder stadig ikke har samme mulighed som mænd for at opnå chefposter, på trods af at piger uddanner sig mere end mænd, så er det et signal. Og en kritik af kvinder som kvinder, der tillader sig at få børn og måske endda tage barsel. Kritik behøver altså ikke være verbalt formuleret for at eksistere. Der er en årsag til, at flere og flere unge piger skærer i sig selv og får spiseforstyrrelser.
Og til nogle af de mænd herinde, der mener, at kvinder der har tilladt sig at kræve samme rettigheder som mænd, har mistet retten til at være kvinde, kan jeg blot sige, at I netop har været med til at formulere den kritik af kvinder, som vi er blevet mødt med så langt tilbage jeg kan huske.
Og forresten; Er denne blog ikke en kritik af kvinder, og er kvinder netop ikke særdeles slemme til at kritisere hinanden?
Jeg læste den også i eftermiddags og syntes, at det i vid udstrækning var noget unuanceret vås - godt at du tog til genmæle, Susie.
SvarSlet/Maria
Godt skrevet!
SvarSletGod kritik. Jeg læste hendes indlæg ganske overfladisk, men fra et mere psykologisk interesseret og analytisk (følsomt?) synspunkt er det helt utroligt, hvordan man kan basere sin konlusion på, hvad der siges højt i et TV-show. Uanset hvilken debat, man tager, har man brede skyklapper på, hvis man kun nævner den verbale del af debatten. Så positivt at se, at du nævner signalerne i dit indlæg. Forsvinder fokus fra signalværdien, er man rigtig langt ude. For de fleste burde vide, at der ikke nødvendigvis skal ord til for at vække en rigtigt grim følelse eller skabe en tendens. (Og her tænker jeg på det virkelige liv, ikke en opstillet TV-show-arena).
SvarSlet/Camilla
Fedt at du tør/vil/har lyst til at tage stilling til disse emner på din blog! Det er vigtigt og nødvendigt at holde debatten igang. Stor ros!
SvarSletHej Susie
SvarSletJeg har fulgt din blog i lidt tid. Der er ikke så mange akademiske kvinder på 30 something, der opretter en modeblog.
Jeg må dog indrømme, at jeg ikke synes at din blog formår at tilføre noget nyt. Tværtimod synes jeg ofte at du ikke tager din alder og egen seriøsitet og udstråling som kvinde alvorligt, når du begiver dig ind i modens verden. For at være helt ærlig synes jeg oftest du er mest tjekket, når du er iført en furstenberg wrap kjole og ikke skinnende leggings med nitter (selvom de er højeste mode).
Jeg har tænkt meget over, om det er forkert af mig at tænke sådan. Om jeg i stedet skulle tænke at det er helt vild fedt, at du klæder dig i næsten det samme som de helt unge modebloggere. (der som regel også er superslanke piger, som du selv nævner det flere gange om det udseendet i modeblogland).
Men nej... jeg er selv 30 something. Jeg elsker også mode - men jeg kan simpelthen ikke gå på arbejde i skinnende leggings med nitter og udstråle seriøsitet. (men det betyder bestemt ikke at man ikke kan bruge andre dele af "rock chick looket". Det er bare med at vurdere hvilke).
Jeg synes helt personligt at du skulle arbejde mere med dit look, hvis du vil være modeblogger, for at blive et alternativ til de helt slanke unge. Men måske er det bare mig....
Kunne man få et navn på dig anonym? Det er nemlig rigtig svært for mig at forholde mig til din kritik, når du ikke engang underskriver dit indlæg. Derudover vil jeg sige, at min blog ikke er et alternativ til yngre blogge. Ej heller ment som et alternativ til tyndere (!) bloggere. Jeg klæder mig i nøjagtig det jeg vil, og styrer uden om det jeg ikke kan lide. Nu er jeg stadig studerende, så jeg har ikke en "uniform", som jeg er afhængig af for at blive taget seriøs. Og selvom du ikke kan have nitteleggins på når du arbejder, så kan du jo sagtens have det på i din fritid. Så hop du bare ud i det, lad dit ikke stoppe af hvad andre tænker om det. Det handler om hvad DU kan lide at have på.
SvarSletMen skriv tilbage og smide lige dit navn, så kan vi indlede en dialog:)
Susie
Jeg synes det er modigt af dig som kvinde at du har besluttet at du ikke vil lade dig styre af hvad andre tænker - men i stedet klæde dig i "nøjagtig det du vil".
SvarSletPå den anden side lægger du et vindue ud til verden i form af en modeblog - hvor det vel handler om at røre og inspirere andre?? Det kan godt være, at dit budskab netop er, at "alt er muligt også selvom man ikke er en str 34/36".
For mig handler mode og mit tøjvalg ikke kun om "hvad andre tænker om det". Jo... på mit arbejde synes jeg, at skylder mine omgivelser at udstråle en vis form for seriøsitet. Ligesom du bliver ramt af samme vil blive ramt af samme overvejelser, hver gang du er med din mand til prøveprædiken.
Men det er nu i virkeligheden mindre væsentligt for mig for mode og også indretning handler i høj grad for mig om "æstetik". Hvordan noget i form, farver og sammensætning bliver smukt. Hvordan proportionerne passer. Jeg har mødt kvinder på 45 og 90 kg, hvor jeg alligevel tænkte wauw: de har fandme stil!
Men det er jo ikke sikkert det er det din rejse i moden dybest set handler om.
Og i så fald skal jeg ikke blande mig mere....
vh Line (selvom jeg dybest set ikke synes det gør mig mindre anonym at du kender mit fornavn. Jeg kender heller ikke dit efternavn...).
Hej Line, nej du kender ikke mit efternavn, men du kender mit fornavn, og du har set mit billede, så helt anonym er jeg ikke:). Men jeg vil gerne have navn på dem jeg skriver med, ellers bliver du ikke rigtig en person for mig. Og syntes jeg du skal være, hvis vi to skal have en dialog:)
SvarSletAnyways, så har jeg bestemt også haft job, hvor mit tøj havde en betydning. Jeg har bla.arbejdet som både hjemmehjælper og vuggestuepædagog, og her ville jeg aldrig tage en Fürstenberg wrap og høje hæle på. For det ville være en lige så forkert uniform, som det tøj, der sikkert er nødvendigt på dig job.Du ville bestemt ikke blive taget serøst med den type tøj i disse forums, men blive betragtet som en pyntedukke. Hermed er der altså ikke en rigtig eller forkert uniform, kun den der er tilpasset det sted vi hver især tilbringer vores arbejdsliv.
Jeg forstår ikke din første pointe? Hvad har det, at jeg går i det, jeg har lyst til, at gøre med at jeg har en modeblog? Er det to modsatrettede ting??
Og mit budskab er ikke "alt er muligt, selvom man ikke er en str. 34/36". Mit budskab er, at at piger ikke kun er accepterede og smukke, når de er str. small. Det er en meget vigtig pointe, fordi mange helt unge piger i dag ikke er tilfredse med deres krop.
Susie
Det er ikke to modsatrettede ting! Det kan sagtens være at det overordnede budskab på din modeblog netop er at "man skal kunne klæde sig i nøjagtig som man vil uanset skikkelse"
SvarSletHelt personligt er jeg som sagt meget æstetisk anlagt i forhold til mode. Det handler ikke kun om noget er supertjekket, men også om det klæder den skikkelse, det sidder på.
Der er ting jeg ikke ville tage på - heller ikke selvom det er allerhøjeste mode. Det skal også hænge rigtig på min krop - og fremhæve mine fortrin.
Jeg er i allerhøjeste grad tilhænger af at man skal være glad for sin krop som kvinde uanset størrelse og alder. Men det er ikke nødvendigvis ensbetydende med at vi skal iklædes det samme (modetøj) uanset om vi er 45 år og en str 42 eller 16 år og en str 34/36.
Men som sagt... jeg tror det første budskab er det væsentligste for din modeblog. At man kan gå i skinnende leggings uanset alder og facon....
og jeg kan forstå, at der muligvis er noget "kvindefrigørende" i det - selvom jeg ikke synes det gør dig lige så smuk, som når du iklæder dig en wrap kjole.
Som sagt er det din blog og dine budskaber....
vh Line
Pyh jeg ved ikke, om jeg direkte har et budskab der hedder "klæd dig som du vil, uanset skikke og kropstype". Min blog handler jo, meget narcissistisk, om mig ;), og det tøj jeg godt kan lide. Basalt set tror jeg, det handler om hvilken type man er. Jeg er ikke den klassiske type, og klæder mig kun sådan, hvis jeg vil signalere noget bestemt. Så selvom jeg håber, du vil blive ved med at læse med, og blive ved med at kommentere, så kommer stilen herinde stadig til at være en blanding af råhed og hippie/boho. Måske med et lille islæt af noget klassisk en sjælden gang;)
SvarSletMange hilsner,
Susie
Godt ord igen! - Især medhenblik på pigers selvbillede i dag, om hvad perfektion er. Det kan køres over i alt lige fra hvordan vi skal gå klædt til hvordan man bør opføre sig i sengen.
SvarSletJeg så et ret interessant program fra England af, hvor man bl.a. fremviste 10 billeder af kvindebryster for 15 teenage drenge. I blandt billederne var der ét par bryster som var af silikone, resten var naturlige i den forstand at nogle måske hang lidt, andre strittede osv. Drengene blev bedt om at udpege de bryster som de syntes var mest naturlige og pæne, og ganske rigtig forudindtaget, så valgte de alle de bryster af silikone. De blev hevet igennem flere forskellige tests, og hele processen beviste hvordan billedet af kvindekroppen er blevet fuldstændig fordrejet pga. medierne, pornoen mm.
Det sidste nye jeg læste, var at ovre i USA er der kommet kirurger med speciale i at forandre kvindernes køn til at ligne pornomodellernes - Hvor ender vi henne?
Thumps up for stolthed, selvværd og naturlige kvinder.