Back again...

Så kommer der igen et indlæg fra mig:). Pyh, den sidste tid har været SÅ hektisk. Jeg har drøntravlt med mit studie, vi har fået hundehvalp, vi har rendt til prøveprædikener (jobbet er dog ikke kommet endnu), og så er vi begyndt på vores fertilitetsforløb, hvilket er en underlig fornemmelse. Jeg begyndte med at blive sat i en slags kunstig overgangsalder. Min ægløsning bliver simpelthen holdt tilbage, ved at tage en næsespray 3 gange dagligt. Da jeg havde gjort det i ca 2 uger, begyndte det der hedder stimuleringsfasen. Hver måned løsner vi kvinder jo 1 æg, men med medicinen, løsner man flere æg en normalt. Selve medicinen skal gives med en sprøjte hver aften. Det er Pastorens job, for jeg kan simpelthen ikke få mig selv til at sprøjte mig. Men selvom det faktisk selt ikke gør ondt at blive stukket i maveskindet (godt man har lidt sul på netop det sted), har det givet en del kropslig besvær. Jeg har faktisk ligget i sengen den sidste uge, fordi jeg har haft ondt i maven, træthed og ikke mindst KVAlME, KVALME, KVALME :(. Og det er ikke underligt. Jeg er lige på grænsen til overstimulering, og går pt rundt med 2 vindrueklaser på størrelse med en appelsin, med 7-8 ægblærer i hver! Så lige nu går jeg bare og glæder mig til ægudtagningen. Den frygtede jeg ellers HELT VILDT, det lover jeg jer. Ikke for at gå i detaljer, men de skal ud, samme vej, som de ellers ville være kommet ud. Man hjælper dem bare lidt på vej. Med en kanyle. Gennem skedevæggen...Jeps, det lyder sgu grumt! Heldigvis får min tilbudt en lille lilla pille inden, der skulle gøre en helt rolig, og så får man en drop med morfin. Jeg har sagt til Pastoren, at hvis ikke de giver mig så meget, at han må bære mig ud, har de ikke givet mig nok:))).

Jeg har forresten lovet et billede af min lille Fiona, så der kommer lidt her:).

Knus,Susie