søndag den 20. december 2009

Det har godt nok sneet...

...men jeg har ikke været sneet inde;). Jeg har dog holdt en lille blogpause. Jeg har følt mig noget uinspireret, og har måtte tage nogle ting op til overvejelse ang. dette medie. Det skal ikke være en hemmelighed, at jeg læser RIGTIG mange blogs hver dag. Og der kommer hele tiden nye til. Men efterhånden syntes jeg, vi begynder at ligne hinanden. Vi bringer billeder af de samme nitteting, de samme editorials, de samme reklamer for udsalg osv osv. Og selvom jeg ikke syntes, jeg poster så mange editorials, så syntes jeg ikke, jeg skiller mig specielt meget ud fra resten af flokken. Og samtidig ser jeg andre blogge vokse sig gigant store, på ingen tid. Jeg har fx for nyligt set en blog gå fra 0-200 faste læsere på 2 måneder! Om folk bare har et meget stort netværk, der alle melder sig som faste læsere, eller om disse blogge skiller sig kvalitetsmæssigt ud, ved jeg ikke. Men jeg ved, at min blog ikke vokser i samme omfang, og har måtte overveje, om dette betyder, at den ingen berettigelse har? Og kan jeg overhovedet eksistere som blogger i et univers, hvor jeg syntes, store firmaer har større og større held til, fx ved hjælp af gaver, at få bloggere til at reklamere for dem?

Alt dette har jeg gået og tænkt over. Og jeg er nået frem til, at jeg giver min blog en chance til. Men jeg vil forsøge, ikke bare at bringe de samme indlæg som alle andre. Jeg syntes ikke, jeg har været god nok til at lade min personlige stil skinne igennem, og det vil jeg også forsøge at ændre. Så efter en lang tænkepause, er jeg altså tilbage (og mange tak Brigitte fordi at du spurgte :) )

10 kommentarer:

  1. Dejligt du er tilbage. Tror godt, jeg kender de tanker, du har gjort dig. Jeg er dog kommet frem til, at det vigtigste for mig er at vise ting, JEG kan lide, og ting som JEG synes er interessant at skrive om. Det synes jeg faktisk også, det virker som om du gør. Du har en meget personlig blog.

    Jeg er også træt af at se de samme hypede sko på de første 20 blogs, jeg kommer forbi på min daglige rute. Men det eneste man kan gøre ved det, er selv at undlade at skrive om de sko og så vælge de mest uoriginale blogs fra. Sådan har jeg det i hvert fald.

    Så keep up the good work, Susie :)

    /Maria

    SvarSlet
  2. Hej Susie.
    Jeg har også tænkt over at du ikke har opdateret din blog på det sidste, og var da ved at blive lidt bekymret.
    Jeg kan sagtens følge dig i det du siger, og jeg må da indrømme at jeg har haft de samme tanker ang. min blog. Ofte synes jeg også at det er de samme ting der bliver vist, og de samme cravings som alle fashionistaer åbentbart har. Derfor har jeg også gjort det til en dyd ikke at vise de samme ting som alle andre, og tværtigmod være tro mod min egen stil.
    Men jeg er rigtig glad for at du har valgt at fortsætte, for jeg synes at din blog er en af de få, der har meget mere at byde på end blot mode. Der er mange inspirerende indlæg, der også sætter tankerne igang.
    Keep on the good work :-)

    Hilsen Anne Marie (en trofast læser)

    SvarSlet
  3. Også mange tak til dig Anne Marie:).

    Knus,
    Susie

    SvarSlet
  4. Kære Susie
    Jeg er fast læser af din blog (gennem bloglovin) - jeg læser den ikke så meget for at blive inspireret stilmæssigt (vi har ret forskellige "udtryk"), men fordi jeg synes, at din blog er hyggelig og personlig. Det er et rart sted at komme hen, synes jeg. Og så er det forfriskende med en blog med en kvinde, som er jævnaldrende med mig. Dem er der ikke så mange af...

    Jeg har det på helt samme måde som dig mht. ensretningen inden for blogverdenen, og det hænger mig også lidt ud af halsen efterhånden, hvorfor jeg også med jævne mellemrum sorterer med hård hånd.

    Jeg synes dog, at din blog skiller sig lidt ud (og den er aldrig blevet sorteret fra!), og den vil helt sikkert gøre det i endnu højere grad nu, hvor du har besluttet dig for at være tro mod din egen stil. Der er få blogge jeg ville savne, hvis de ophørte med at eksistere, men din er en af dem. Mht. antallet af læsere kan jeg sagtens forstå, at det kan gå dig på, men samtidig vil jeg minde dig om, at der langt fra altid er sammenhæng mellem kvalitet og kvantitet. De bedste bøger, bedste film etc. jeg har set, har sjældent været bestsellere. Det er muligt, at du ikke appelerer til en kæmpe skare, men gør det din blog ringere? Det synes jeg bestemt ikke.
    Kh Maria M

    SvarSlet
  5. Jeg er forholdsvis ny læser herinde....men vil lige komme med mit besyv. For det første så er jeg enig med de to ovenstående.

    Og så er det også vigtigt at huske på - HVORFOR blogger man? Blogger man fordi man ikke kan lade være? Fordi man har lyst til at skrive, skrive og skrive. Blogger man for gavernes skyld? Blogger man for at være populær? m.m.
    Forhåbentlig blogger man fordi man ikke kan lade være - de andre ting kan jo så bare være en biting, men bør ikke være derfor man blogger.

    Men nu skal man jo heller ikke være hellig - jeg blogger fordi jeg ikke kan lade være (har gjort det i 2,5 år nu på forsk. domæner), men det er selvfølgelig rart at kunne se at folk læser med og der bliver sat pris på en.
    At stoppe op og tænke sig lidt om omk. sit bloggeri er en god idé engang imellem - det har jeg også gjort op til flere gange.

    Når det er sagt, så har jeg faktisk haft dig i tankerne de sidste dage. (okay, det lød voldsomt...). Men jeg har tænkt på at lave et blogindlæg om at blogge om "ligegyldige" ting og ikke-faglige ting (som ellers ville lægge til højrebenet for mig...)...og i den sammenhæng så kan jeg godt lide din præsentation af dig selv ude til højre - at mode er din måde at slappe af på fra en meget akademisk verden. OG - sådan vil jeg egentlig også betegne mit bloggeri på.

    NÅ! Nu er det lige før jeg fik smidt min blogindlæg her....men jeg ville egentlig bare sige at en blog altid har sin berettigelse, så længe man blogger for sin egen skyld. Så kan faste læsere, antal besøgende osv. komme i anden række... :)

    SvarSlet
  6. I har helt ret i, at man aldrig må glemme, at man også skal blogge for sin egen skyld. Når man ikke syntes, det er sjovt mere, så skal man stoppe, ligegyldig hvor mange faste læsere man har:)
    Og jeg er rigtig glad for, at min blog dog skiller sig ud, og at nogen gider læse det jeg skriver:)

    Mange tusinde tak for jeres kommentare:)

    Susie

    SvarSlet
  7. Hvor er det sjovt at du netop skriver om dette, for jeg har tænkt på præcis samme måde med min blog. Den har efterhånden været igang i noget tid, og jeg har da også fået mig 14 faste læsere. Men der er sjældent kommentarer på mine indlæg og jeg har flere gange tænkt tanken: er der overhovedet nogen der læser det her?
    Hvorimod andre blogs har flere hundrede læsere - hvilket kan undre mig, da ikke allesammen er lige inspirende osv. Jeg har overvejet at stoppe, men har fortsat - fordi jeg elsker at skrive, elsker mode og elsker at vise nye fund osv. Men det er skide frustrende! Jeg faldt over din blog idag, og kunne lide hvad jeg læste - for en gangs skyld! :) Jeg melder mig til som fast læser - du er velkommen til at chekke min blog ud:
    www.lady-fawkes.blogspot.com.

    Du har ret - man skal gøre det for sin egen skyld - men det er nu altid rart når folk smider en kommentar eller melder sig til; det giver den der lyst til at fortsætte.
    Og ja - det kan være svært at skille sig ud - og lige når jeg bedst tror at jeg har fundet noget, ingen andre har spottet, dukker det op på alle de andre blogs. Hehe ..

    Keep up the good work!

    Jekatarina

    SvarSlet
  8. Jekatarina: Tak for dine søde ord:). Det er kommentare som din, der gør at det er sjovt at blogge, lige gyldigt om man så har 3 eller 300 kommentare:)

    Jeg var lige inde og tjekke din blog ud, og jeg kan virkelig godt lide den:). Den har også et lidt anderledes udseende, som gør at den skiller sig ud. Så keep bloggin' - det vil jeg gøre:)

    Knus,
    Susie

    SvarSlet
  9. Ja, det er det nemlig! Bare den der følelse af at der faktisk sidder nogen ude bag deres computerskærme, og har læst det, man har skrevet - og måske reagerer på det via en kommentar - det er altså rart! :)

    Tusind tak for rosen - jeg er også godt tilfreds med udseendet. Men jeg var lidt i tvivl til at starte med, da jeg næsten syntes den blev for mørk - men du har ret; den skiller sig faktisk ud :) Hehe ..

    Vi skrives ved i andre indlæg :)

    SvarSlet