Blog award

For et stykke tid siden florerede denne blog award i blogverdene, og jeg var faktisk også så heldig at få den tildelt af Chau - Mange tusinde tak:). Med awarden følger flg. opgaver: Indsæt en sang/e der gør dig glad, og send awarden videre til en blog/e der gør dig glad.

jeg har valgt flg. sange som har betydet rigtig meget for mig, og som ved genhør måske ikke gør mig glad helt ned i maven, men som huske mig på hvad livet også er;))

Første sang må lægges ind som link, da den desværre ikke man embeddes som HTML. Det er Guns n´Roses med "Don´t cry". Den sang var vigtig for mig, på et tidspunkt at mit liv, hvor meget var kaos. Jeg er vokset op i et hjem, med en stedfar der drak, og da jeg var teenager, havde jeg et stort behov for at have et mentalt rum, hvor jeg kunne trække mig tilbage og være alene. Indtil jeg hørte denne sang, var bøger dette mentale rum, men pludselig opdagede jeg, hvordan musikken kunne sætte ord på nogle følelser og tanker, som jeg ikke kunne formulere. Find den HER.

Min næste sang stammer fra en anden meget sort periode af mit liv. Det var en periode, hvor jeg lærte nødvendigheden af at sige fra, og definere mine personlige grænser for andre. Det er Linkin Park med "Numb", der satte ord på den grundfølelse jeg gik rundt med, især sætningen "and I know,I might end up failing too, but I know, you were just like me, with someone disapointed in you", beskriver meget godt hvad social arv er.

Næste Linkin sang beskriver oprøret, og vreden jeg stod med. Den følelse af at være helt tyndslidt, og hvis en person mere skubbede bare lidt for hårdt, ville jeg eksplodere: "One step closer":

Og til sidst kom tilgivelsen, og erkendelsen af at livet er som det er, og at man nogle gange går gennem ting der ændrer én, og at det i det store hele ingen betydning har - det sker bare: "In the end":

Kelly Clarksons sang "Because of you" er i øvrigt også en vigtig sang for mig. Ikke pga. hende eller selve melodien, men pga. teksten som var en meget præcis beskrivelse af, hvordan jeg gik rundt og havde det. Det er en sang, der minder mig om mit forhold til min mor. Teksten kan du finde HER

Pyh, det blev et meget personligt indlæg, men jeg håber du kan lide mit musiske udvalg:)

I dag er jeg et noget lykkeligere og balanceret menneske, så disse 3 videoer er nok mere beskrivende for mig i dag. Eneste fællestegn er at jeg syntes, de er super smukke. Den første er Sia med "Soon we'll be found". Det er hendes optræden på Letterman, så hav lige tålmodighed med klippet:)

Det andet er Depeche Mode med "Wrong". Videoen kan desværre ikke embeddes, så du må finde den HER.

Det sidste er Selvmord med "Råbe under vand" (kæft hvor jeg glæder mig til deres album kommer):

Nu skulle jeg jo sende den videre, men her opstod dilemmaet. For faktisk ville jeg selv have sendt den tilbage til Chau, for jeg er vildt imponeret over hendes blog. Jeg kan næsten forsikre om, at du ikke finder en mere flittig skribent i blogland, og hun flasher det ene outfit efter det andet. Sjovt nok skriver hun, at min blog var en af dem der inspirerede hende til at lave sin egen. For faktisk er hendes blog en af de første som jeg begyndte at følge fast, ud over selvfølgelig de store som alle følger. Så jeg føler egentlig at hende og jeg har fulgtes af mens vi udforskede bloggens forunderlige verden. Nå, men eftersom hun allerede har fået awarden, og eftersom de andre blogge jeg umiddelbart ville give den videre til allerede har fået den, aner jeg ikke hvor den skal sendes videre hen. Egentlig vil jeg gerne give den til alle jer, der er nye bloggere. For jeg ved, hvor meget det betyder at blive set i blogland:). Så til alle jer nye: Værsgo - Den er til jer, for I gør mig sgu gladere:)