tirsdag den 14. april 2009

I dag var første dag i år, jeg kunne skifte vinterjakken ud med min Munthe + Simonsen "Frida" jakke. Den har en del år på bagen efterhånden, men den er perfekt som overgangsjakke, fordi den er overraskende varm. Den er fra dengang M+S stadig bestod af både en Munthe og en Simonsen, og hvor kvaliteten stadig var i top. Desværre gik det ned af bakke derfra. Efter min mening gik 2 ting galt (mindst). For det første begyndte de at blive grådige. De fandt ud af, at hvis man kan få tøjet lavet billigt, af billige materialer, så tjener man mere, end hvis man satser på kvalitet. De glemte bare, at de fleste af os korser os over at betale dyrt for dårlig kvalitet. Når man betaler så mange penge for tøj, så SKAL det også kunne holde nogle år. Og når der samtidig står flere andre tøjfirmaer parat til at lave tøj, der ligner M+S til mindste detalje, i samme kvalitet, men til en prøkdel af prisen, tjae så er valget ikke svært, med mindre man er hardcore M+S fan. Derudover begyndte de at bruge en del kendte som reklamesøjler. Det er fint til en hvis grænse, men når man flere gange i samme sladderblad ser kendte, i det der skulle være M+S's helt unikke, boheme stil, så er det pludselig ikke så unikt mere - det bliver i stedet mainstream. Og de piger der ellers elskede M+S ønskede som regel ikke at være mainstream. Slet ikke når Susanne Bjerrehus, der var på alder med deres mormødre, også var klædt i M+S fra top til tå.
Munthe + Simonsen gik betalingsstandsning i 2006, men blev reddet på målstregen. De nåede dog aldrig tilbage til den popularitet, de havde, da de var på toppen. I dag består firmaet kun af Naja Munthe, i det Karen Simonsen gik solo sidste år. Hun er kommet med en forsmag på den kollektion, der lanceres omkring 2010. Den består af bla. ekslusive kjoler i begrænsede antal under navnet Karen by Simonsen.
Men indtil videre nyder jeg bare min Frida-jakke, og tipper hatten for M+S som de var engang.

2 kommentarer:

  1. hej,
    er fuldstændig enig med dig i dine anskuelser med M+S. Jeg var selv en stor fan dengang i deres storhedstid. Havde også Fridajakken og flere item fra samme kollection og item fra de tidlige kollectioner før. Synes også at kvaliteten faldt drastigt og priserne det modsatte så interessen fra min side faldt med tiden. Til sidst købte jeg ikke mere fra dem og det har jeg faktisk ikke gjort i snart ca. 5-6 år. Synes også at designet blev for meget af det gode til sidst med print og pailletter. Men jeg har da stadig 4-5 ting fra dengang som jeg stadig sætter pris på, men har solgt det meste med tiden.
    /Chau

    SvarSlet
  2. Ja, og det er egentlig lidt sørgeligt, syntes jeg. Det var som om successen gik dem til hovedet, og de mistede respekten for køberen. Men vi kan altid glæde os over de gode, klassiske M+S items:)

    Susie

    SvarSlet